Cold brew på 2 måder og 60 sekunder

God nyhed: Du er cirka 5 minutter fra at vide, hvad cold brew er, hvad der adskiller det fra iskaffe, og ikke mindst hvordan du laver en god og smagfuld omgang cold brew kaffe – på ikke bare én, men hele to forskellige måder – den ene tager kun 1 minut at brygge!

Glas med cold brew kaffe og isterninger i, der nydes udenfor i sommervejr

Hvad er cold brew?

Lad os starte bagfra med, hvordan cold brew og iskaffe er forskellige fra hinanden.

Fælles for de to kaffedrikke er det, at begge nydes i kold udgave. Så langt, så godt.

Forskellen ligger i brygningen. Iskaffe brygges typisk på et varmt espressoshot, der efterfølgende afkøles ved hjælp af is.

Cold brew brygges derimod, som navnet antyder, koldt. Altså med koldt vand.

De fleste af os har ved et uheld prøvet at tage en slurk af en kold filterkaffe, der har stået aaaalt for længe. Det kan være en sur og bitter fornøjelse. Kold kaffe kan nemlig have en tendens til at indeholde sure og bitre bismage, som ikke just er delikate.

Fordi cold brew brygges koldt fra start, undgås de uønskede bismage i langt højere grad, og det er faktisk ret nemt at lave en velsmagende kop cold brew.

Så her følger to supernemme bud.

Cold brew på stempelkande

Opskrift – Det skal du bruge:

  • Stempelkande
  • 800 ml. koldt vand (Filtreret vand giver bedre smag)
  • 80g kaffe (Grovmalet)
  • Isterninger
  • Evt. mælk eller kaffesirup
Stempelkande med færdigbrygget cold brew

I dag findes der decideret cold brew-bryggeudstyr, man kan investere i. Vi har dog oplevet, at der opnås et lignende og enormt velsmagende resultat på den klassiske stempelkande.

Vær opmærksom på, at cold brew kræver lang trækketid. Så du skal i gang i god tid. Men det er ventetiden værd.

De utålmodige kan hoppe videre til næste opskrift, hvor vi brygger en kop kold bryg på 1 minut. Denne fremgangsmåde kræver dog mere utraditionelt udstyr…

Fremgangsmåde – Sådan gør du:

Kværn dine kaffebønner til en konsistens som grov havsalt.
Hæld 80 gram malet kaffe i stempelkanden og hæld herefter 800 ml. koldt vandt på kanden.

(OBS: Vand, der er filtreret for kalk giver et meget bedre resultat)

Rør godt rundt i blandingen af kaffe og koldt vand og sæt derefter låg på stempelkanden. Vent med at trykke stemplet i bund til kaffen har trukket.

Din cold brew kan med fordel trække i køleskabet, hvis der er plads til den.

Efter cirka 16 timer er den færdigbrygget, men smag gerne undervejs, så den ikke trækker for meget eller for lidt.

Tryk stemplet i bund og server kaffen med masser af isterninger. Et skvæt mælk og/eller sirup kan give lidt fylde og sødme, som kan være et nice twist. 

Hæld overskydende cold brew på flaske og opbevar det i køleskabet i op til en uge.

  • Tilføj til kurv
  • Tilføj til kurv
  • Tilføj til kurv
  • Tilføj til kurv

Cold Brew på 1 minut

Opskrift – Det skal du bruge:

  • AeroPress a80
  • Koldt vand (ca. 200 ml)
  • 30g kaffe (fintmalet)
  • Isterninger
Kaffebryggeren AeroPress er en genvej til en hurtig omgang kold kaffe

Med hjælp fra en lille, alsidig og fantastisk kaffebrygger kan man trække trækketiden fra og have en kop cold brew i hånden på bare 60 sekunder!

Fremgangsmåde – Sådan gør du:

Kværn dine kaffebønner på den fineste indstilling, din kaffekværn har.

Træk stemplet næsten helt ud af din AeroPress og stil den på højkant, så den hviler på selve stemplet. (For AeroPress-kenderne kaldes dette “den inverted-metode“)

Hæld 30 gram kaffe ned i cylinderen.

Sæt filter i filterbakken og skyl det med vand.

Fyld AeroPressen op med koldt vand – Ligesom ved forrige opskrift anbefaler vi kraftigt at bruge filtreret vand, da det giver det absolut bedste resultat.

Rør rundt i kaffeblandingen med rørepinden og sæt filteret på.

Vend AeroPressen om på et højt glas og pres forsigtigt kaffen ud.

Fyld til toppen med is og nyd din rekordhurtige cold brew.

Skål!

  • Tilføj til kurv
  • Tilføj til kurv
  • Vælg muligheder
  • Vælg muligheder