Udgivet i Skriv en kommentar

Affogato opskrift: Nu også i vegansk version!

affogato opskrift med vaniljeis og kaffe

 

 

Affogato opskrift: Supernem kaffedessert

affogato opskrift med vaniljeis og kaffe
Af: Jacob Bastrup

Af: Jacob Bastrup

En klassisk italiensk dessert

Affogato er en klassisk italiensk kaffedessert bestående af is og kaffe. Den smager så godt, at det er svært at tro på, den kun består af to ingredienser. Omvendt er det netop kendetegnende for det italienske køkken, at retterne skal være simple, bestå af gode råvarer, og så skal maden nok smage fremragende.

Det italienske ord ”affogato” betyder oversat at drukne, og det er lige præcis, hvad man gør, når man laver en affogato dessert. En kold kugle is i et afkølet glas oversvømmes og druknes i varm espressokaffe, der skaber en fantastisk og lækker iscreme på toppen og et iskoldt bid i bunden. En udsøgt fornøjelse her i sommervarmen. Den må du bare prøve!

Kaffe med vaniljeis – eller hvad?

Traditionelt set er affogato lavet på vaniljeis og et skud espresso, og da italienerne er et traditionsbundet folkefærd, og mange italienske kokke og husmødre værner om de klassiske opskrifter med liv og sjæl, skal man passe på med at lave om på ”den ægte opskrift”.

Men! Vi mener dog, man med fordel kan sætte sit eget personlige præg på isdesserten, og foretrækker du pistacieis fremfor vaniljeis, skal du bare slå dig løs. Den valgte is skal dog helst have en god portion fedme, hvis det ikke skal ende i noget værre sjask. Så hold dig derfor fra sorbet.

Er du laktoseintolerant, veganer eller bare frisk på at prøve noget nyt, gennemgår vi en mejerifri version længere nede på siden.

Sådan laver du affogato

Ingredienser til én affogato:  

  • 1 skud espresso (kan være kaffekapsel)
  • 1 kugle is efter eget valg
  • Lidt revet mørk chokolade

Fremgangsmåde

  1. Form en kugle is og forsøg at gøre den så rund, du kan, og læg den herefter i et glas af passende størrelse. Affogatoen er en simpel dessert, så den tager sig bedst ud, hvis ingredienserne er sirligt arrangeret. 
  2. Lav det perfekte skud espresso eller en espresso kaffekapsel i en lille kande (gerne med tud, så du kan hælde pænt), og hæld det rundt om isen i glassen.
  3. Servér med en ske og lidt revet mørk chokolade på toppen. 
Den italienske dessert kan også lave til en vegansk version med mandelis og mandelmælk

Mandel affogato (vegansk og laktosefri)

Med vegansk is, et skud mandelmælk, lidt hakket mandler og et drys kanel kan du forvandle din affogato til en lækker vegansk mandel-version. Den bliver lidt mere som en milkshake med den ekstra væde, hvilket, hvis man er til det, er virkelig lækkert.

Hvis du er i tvivl om, hvilken is der smager bedst, har Alt for damerne lavet en stor test af vegansk is.

Ingredienser til én mandel affogato:  

  • 1 skud espresso (kan være kaffekapsel)
  • 1 vegansk kugle is efter eget valg
  • 25 ml mandelmælk
  • 1 teske hakkede mandler
  • ½ teske kanel

Fremgangsmåde

  1. Hæld mandemælk i et glas af passende størrelse. Placer den valgte veganske is i mælken.
  2. Bryg et skud espresso eller et kaffekapsel og hæld kaffen rundt om isen. 
  3. Drys hakkede mandler og lidt kanel på toppen og server herligheden. Man kan med fordel lade isen, kaffen og mandelmælken smelte sammen og drikke desserten som en milkshake. 

Hvilken kaffe skal jeg vælge?

Indtil videre har vi skiftet vaniljeisen ud med en valgfri kugle. Så har vi puttet mandelmælk i affogatoen. Og nu banker vi så sidste søm i kisten og en kniv i ryggen på den traditionelle italienske opskrift. Vi skifter nemlig espressoen ud med ganske almindelig filterkaffe. For du kan selvfølgelig bruge lige den kaffe, du gerne vil i din affogato.

Espressokaffe har styrken til at smage igennem is og mælk, men hvis du foretrækker en mere afdæmpet kaffesmag, kan du bruge lige den kaffe, du lyster. Selv foretrækker vi en fyldig kaffe, der indeholder sødme fra nødder og chokolade. Nødder, chokolade og is er jo som bekendt et match made in heaven, og den kombination slår derfor aldrig fejl. Vores økologiske kaffe fra Corcasan er et godt bud, og den fås både i en mørkristet og mellemristet version.

Udvalgte produkter

Udgivet i Skriv en kommentar

Espresso martini på kaffekapsler: “Rystende” lækker opskrift​

To espresso martini-drinks, der skåler

 

 

Espresso martini på kaffekapsler: "Rystende" lækker opskrift​

To espresso martini-drinks, der skåler
Af: Jacob Bastrup

Af: Jacob Bastrup

Espresso martini har en forrygende historie

Vil du bare have opskriften på espresso martini, så hop over afsnittet her. Men jeg vil alligevel lige bruge et øjeblik på at fortælle historien – eller myten om man vil – om kaffedrinken over dem alle. Serverer du fortællingen sammen med en velrystet og velbrygget espresso martini, er der garanti for at få point på kontoen.

Espresso martini er en elegant og cremet drink, der passer til de fleste festlige lejligheder. Drinken har samme opkvikkende effekt som vodka red bull, men er langt mere socialt acceptabel – særligt når man er rundet de 30. Det er i særdeleshed processen i cocktailshakeren, der gør drinken “rystende” lækker, da det giver en skummende effekt og lethed, der klæder kaffe virkelig godt.

Oprindeligt hed den populære kaffedrink vodka espresso, og historien går på, at opfinderen, Dick Bradsell, på en aftenvagt som bartender i London i 1983, blev mødt af en fantastisk skønhed, der satte sig i baren. En ung model, der efter en opslidende dag foran et klikkende kamera trængte til en opkvikker, der kunne, og jeg citerer: ”wake me up and fuck me up”Bradsells kombination af espresso, kaffelikør, sukker og vodka blev et hit, og i dag er både drinken og modellen efter sigende verdenskendt. Ingen kender dog hendes navn, og Bradsell har aldrig fortalt det.

Om historien holder vand eller ej, skal jeg lade være op til dig at bedømme. Men fortællingen giver en espresso martini kant og gør den cool. Noget, der er de færreste drinks forundt. Og derudover smager den bare suverænt godt!

Fortæl historien, når du i aften serverer espresso martini for vennerne. Så får du ikke bare point for en god opskrift, men også kredit for at kende drinkens unikke ophav. Og imens I nyder jeres drinks, kan I jo passende forsøge at gætte jer frem til, hvem den hemmelige model i baren var.

Espresso martini-opskrift

Husk, at godt med is er nøgleordet i enhver god espresso martini-opskrift. Kapselmaskinerne har længe overhalet espressomaskinerne i de danske hjem, så vi har valgt at lave vores opskrift på kaffekapsler. Nogen bruger både kaffe- og chokoladelikør (creme de cacao) i deres version, men vi kører i stedet dobbelt op på kaffelikør.

Sådan laver du espresso martini

Ingredienser til én drink:  

Fremgangsmåde

  1. Bryg to gode skud espresso på din nespressomaskine og hæld dem over i en shaker fyldt til randen med isterninger.
  2. Tilsæt 4 cl af den bedste vodka du har i huset.
  3. Tilsæt 2 cl kaffelikør – Kahlua er et populært valg, og noget der er tilgængeligt for de fleste. Men der findes mange forskellige og lækre slags.
  4. Har du en sød tand kan det være en god ide at hælde et lille skvæt sirup eller måske lidt sukker i shakeren.
  5. Låg på og ryst så shakeren, til du har ondt i armene og din espresso martini danner skum på toppen.
  6. Server drinken i et martiniglas på høj stilk og pynt evt. toppen med nogle hele kaffebønner. 
Du kan pynte din espresso martini med kaffebønner på toppen

Udvalgte produkter

  • Vælg muligheder
  • Vælg muligheder
  • Tilføj til kurv
Udgivet i Skriv en kommentar

Cold Brew på 2 måder og 60 sekunder

Cold Brew lavet på både stempelkande og aeropress

 

 

Cold brew på 2 måder og 60 sekunder

God nyhed: Du er cirka 5 minutter fra at vide, hvad cold brew kaffe er, hvad der adskiller det fra iskaffe, og ikke mindst hvordan du laver en god og smagfuld omgang cold brew – på ikke bare én, men hele to forskellige opskrifter. (Den ene tager kun 1 minut at brygge!)

Cold Brew lavet på både stempelkande og aeropress
Af: Jacob Bastrup

Af: Jacob Bastrup

Hvad er cold brew?

Lad os starte med, hvad cold brew er. Mange blander cold brew og iskaffe sammen, men de adskiller sig på et helt essentielt punkt. Fælles for de to kaffedrikke er det, at begge nydes i kold udgave. Men der er forskel på måden, man brygger dem.

Iskaffe brygges typisk på et varmt espressoshot, der efterfølgende afkøles ved hjælp af is. Cold brew brygges derimod, som navnet antyder, koldt. Altså med koldt vand.

De fleste af os har ved et uheld prøvet at tage en slurk af en kold filterkaffe, der har stået aaaalt for længe. Det kan være en sur og bitter fornøjelse. Kold kaffe kan nemlig have en tendens til at indeholde sure og bitre bismage, som ikke just er delikate.

Fordi cold brew brygges med koldt vand, undgås de uønskede bismage i langt højere grad, og det er faktisk supernemt at lave en velsmagende kop cold brew.

Så her følger to supernemme bud på opskrifter.

Cold brew på stempelkande

Opskrift – Det skal du bruge:

  • Stempelkande
  • 800 ml. koldt vand (Filtreret vand giver bedre smag)
  • 80g kaffe (Grovmalet)
  • Isterninger
  • Evt. mælk eller kaffesirup
Cold Brew brygget på stempelkande

I dag findes der decideret cold brew-bryggeudstyr, man kan investere i. Vi har dog oplevet, at der opnås et lignende og enormt velsmagende resultat på den klassiske stempelkande.

Vær opmærksom på, at cold brew kræver lang trækketid. Så du skal i gang i god tid. Men det er ventetiden værd.

De utålmodige kan hoppe videre til næste opskrift, hvor vi brygger en kop kold bryg på bare 1 minut. Denne fremgangsmåde kræver dog mere utraditionelt udstyr…

Fremgangsmåde – Sådan gør du:

Kværn dine kaffebønner til en konsistens som grov havsalt.
Hæld 80 gram malet kaffe i stempelkanden og hæld herefter 800 ml. koldt vandt på kanden.

(OBS: Vand, der er filtreret for kalk giver et meget bedre resultat)

Rør godt rundt i blandingen af kaffe og koldt vand og sæt derefter låg på stempelkanden. Vent med at trykke stemplet i bund, til kaffen har trukket.

Din cold brew kan med fordel trække i køleskabet, hvis der er plads til den.

Efter cirka 16 timer er den færdigbrygget, men smag gerne undervejs, så den ikke trækker for meget eller for lidt.

Når den smager, som den skal, trykkes stemplet i bund. Server din cold brew med masser af isterninger. Et skvæt mælk og/eller sirup kan give lidt fylde og sødme, som kan være et nice twist. 

Hæld overskydende cold brew på en karaffel eller flaske og opbevar det i køleskabet. Kaffen kan holde i op til en uge.

  • Tilføj til kurv
  • Tilføj til kurv
  • Tilføj til kurv
  • Tilføj til kurv

Cold brew på 1 minut (opskrift på Aeropress)

Opskrift – Det skal du bruge:

  • AeroPress a80
  • Koldt vand (ca. 200 ml)
  • 30g kaffe (fintmalet)
  • Isterninger
Cold Brew brygget med Aeropress er hurtig kaffe

Med hjælp fra en lille, alsidig og fantastisk kaffebrygger kan man trække trækketiden fra og have en kop cold brew i hånden på bare 60 sekunder!

Fremgangsmåde – Sådan gør du:

Kværn dine kaffebønner på den fineste indstilling, din kaffekværn har.

Træk stemplet næsten helt ud af din AeroPress og stil den på højkant, så den hviler på selve stemplet. (For AeroPress-kenderne kaldes dette “den inverted-metode“)

Hæld 30 gram kaffe ned i cylinderen.

Sæt filter i filterbakken og skyl det med vand.

Fyld AeroPressen op med koldt vand – Ligesom ved forrige opskrift anbefaler vi kraftigt at bruge filtreret vand, da det giver det absolut bedste resultat.

Rør rundt i kaffeblandingen med rørepinden og sæt filteret på.

Vend AeroPressen om på et højt glas og pres forsigtigt kaffen ud.

Fyld til toppen med is og nyd din rekordhurtige cold brew.

Skål!

Cold brewens historie

Kært barn har mange navne, som man siger. Og cold brew er ingen undtagelse.

Man er overbevist om, at cold brew oprinder fra Japan. I hvert fald er der fundet beskrivelser af koldbrygget kaffe helt tilbage fra 1600-tallet. Japanerne kaldte det Kyoto-kaffe efter den japanske by Kyoto, hvor drikken var særligt populær.

Historien går på, at hollandske købmænd bragte cold brew med sig til Europa om bord på deres skibe. Kold kaffe holder sig frisk længere tid end varm kaffe, så det var en praktisk drik at have med på den lange rejse. På sejlturene skifter kyoto-kaffe efterhånden navn til ‘dutch coffee’ – eller hollandsk kaffe på dansk.

Nogle af jer kaffekloge mennesker vil sige, at der er forskel på ‘dutch coffee’ og cold brew. Og det er også ganske rigtigt, men der er ingen tvivl om, at cold brew udspringer af ‘dutch coffee’, som udspringer af kyoto-kaffe, og de hænger derfor uløseligt sammen.

I videoen kan du se et eksempel på, hvordan man brygger ‘dutch coffee’. Her bruges også koldt vand til at brygge med, men i stedet for at lade kaffen ligge sammen med vandet, dryppes vandet langsomt gennem en puck af kværnet kaffe.

Efterfølgende bliver cold brewens historie lidt mere mudret. Cold brew kaffe dukker op flere steder rundt om i verden og bliver bragt til USA i forskellige udgaver. Men der er konsensus om, at den udgave af cold brew, der i dag er blevet så populær, er opstået omkring år 2000 i USA i takt med specialkaffens indtog.

Udvalgte produkter

  • Tilføj til kurv
  • Tilføj til kurv
  • Vælg muligheder
  • Vælg muligheder
Udgivet i Skriv en kommentar

Scones med kaffegrums

Bagte scones med kaffegrums og chokolade serveret med to kopper kaffe til

Scones med kaffegrums

Bagte scones med kaffegrums og chokolade serveret med to kopper kaffe til
Af: Jacob Bastrup

Af: Jacob Bastrup

En engelsk klassiker med kaffegrums

Det er bestemt ikke alting, englænderne kan finde ud af. De kører i den forkerte side af vejen, drikker mere te end kaffe, og der er milevidt mellem de kulinariske oplevelser i det engelske køkken.

Men scones er undtagelsen! Dette fantastiske bagværk, som er en fusion mellem kage og bolle, har de ramt helt rigtigt på den anden side af kanalen. Derfor har vi selvfølgelig også tyvstjålet den her hos ØNSK og gjort den til vores egen. Vi har simpelthen puttet kaffegrums i.

Jaja, man skal ikke lave om på en klassiker og alt det der. Vi ved det. Men aaalt for meget kaffegrums ryger i skraldespanden og går til spilde. Synd og skam, for der er stadig masser af lækre smagsaromaer af kaffe tilbage. Så bid til bolle og prøv vores opskrift på scones med kaffegrums. Du vil ikke fortryde det!

… Medmindre du ikke kan lide kaffe. Så skal du nok lave nogle andre scones.

Ingredienser – Det skal du bruge til
10 scones:

  • 325 gram hvedemel
  • 2,5 tsk bagepulver
  • 1/2 tsk salt
  • 50 gram sukker
  • 25 gram kaffegrums
  • 120 gram smør
  • 2 dl kærnemælk
  • Æg eller stærk kaffe til pensling
  • Evt. lidt hakket mørk chokolade

Fremgangsmåde

OBS: Undgå at bruge kaffegrums, der netop er blevet brugt til at brygge kaffe med. Kaffegrumsen vil da være for våd og varm og derfor ødelægge din sconesdej.

Et tip: Man kan med fordel sprede sin kaffegrums ud på et stykke køkkenrulle og lade den tørre i en times tid før brug. På den måde opnås det bedste resultat.

Direkte fra køleskabet hakkes smørret til så små firkanter, som det er muligt. Firkanterne må ikke være større end blåbær.

Kom mel, bagepulver, salt, sukker og kaffegrums i en skål og bland det sammen. Tilføj smørfirkanterne, og sæt herefter skålen med blandingen i køleskabet i mindst en time.

Foldet sconesdej med kaffegrums, der er klar til at blive bagt i ovnen
Dejen skal foldes og rulles tre gange, før den skal i køleskabet og hvile i 10-20 minutter

(Tik-tak og en time senere)

Tilføj kærnemælk og brug klør fem til at blande ingredienserne til en samlet masse.

Drys lidt mel ud på bordet og vend dejmassen ud af skålen. Med en kagerulle rulles dejen ud til, hvad der nogenlunde minder om en firkantet form.

Fold først cirka en tredjedel af dejen ind over sig selv, og fold derefter den sidste tredjedel ind over resten. Løft dejen og vend den om, så foldningerne vender nedad.

Rul dejen ud igen – og gentag så denne proces yderligere to gange. (Skal der chokolade i dine scones, drysses det ud på dejen før allersidste fold).

Læg den foldede sconesdej på et skærebræt eller lignende, og lad den hvile i køleskabet i 10-20 minutter.

Rul dejen ud til cirka 2 cm tykkelse. Med en udstikker (kan være et glas) laves 10 scones, der placeres på en bageplade med bagepapir.

Pensl med sammenpisket æg eller stærk kaffe for ekstra kaffesmag.

Hemmeligt trick! Med to-tre fingre presses en lille fordybning i midten af hver scone. Det sørger for, de hæver lige op.

Bag dine scones ved 220 grader varmluft i 10 minutter, indtil de har fået den ønskede farve.

Server dem med den allerbedste kaffe på den fineste bakke, du kan finde! Psst, vores anbefalinger finder du i bunden 😉

Færdigbagte scones med kaffegrums

Siger du scone som en skotte eller en englænder?

Vi har været inde på det tidligere. De er lidt småskøre, de briter. Efter 500 år er de stadig ikke blevet enige om, hvordan ordet scones skal udtales. I Skotland siger de fleste “scon”, og i England er de fine på den og siger i stedet “scooone” – sådan cirka.

Nu har Forskere på Cambridge University udarbejdet “The Great Scone Map”, der viser, hvordan befolkningen i Storbritannien udtaler navnet på kagebollen, der første gang kom ind i sproget helt tilbage i 1513. Det kan du læse meget mere om her.

Hvad kan man ellers bruge kaffegrums til?

Hvis du er ligesom os her hos ØNSK, drikker du ret meget kaffe og bager forholdsvis få scones. Heldigvis er kaffegrums et universelt produkt, der kan bruges i mange andre sammenhænge end bagning – ex. som lugtfjerner eller bodyscrub. På vores liste over 10 ting, du kan bruge kaffegrums til, kan du finde yderligere inspiration.

Udvalgte produkter

  • Vælg muligheder
  • Vælg muligheder
  • Tilføj til kurv
  • Tilføj til kurv
Udgivet i Skriv en kommentar

Cookies med kaffegrums

Cookies stablet som et tårn med en grøn sløjfe omkring, der står på et hvidt bord med en kop kaffe i baggrunden

Cookies bagt kaffegrums – Det er mums! 😋

Lækre cookies bagt med overskydende kaffegrums, så du kan forvandle morgenkaffen til lækre nybagte cookies. Kaffegrumsen giver en rigtig dejlig tekstur til kagerne.

Antal: ca. 30 cookies

Cookies stablet som et tårn med en grøn sløjfe omkring, der står på et hvidt bord med en kop kaffe i baggrunden

Ingredienser

  • 125 g blødt smør
  • 150 g sukker
  • 3 g salt
  • 1 æg
  • 3 g bagepulver
  • 100 g hvedemel
  • 50 g havregryn
  • 30 g kaffegrums
  • 2 spsk revet appelsinskal

Fremgangsmåde

  1. Kom smør, sukker samt salt i en skål og tilsæt ægget. Rør alle ingredienser godt sammen. 
  2. Tilsæt bagepulver og hvedemel lidt ad gangen. 
  3. Rør havregryn, kaffegrums, samt appelsinskal i og form dejen til små eller mellemstore cookies – enten med en teske eller spiseske. Placér kuglerne med god afstand på en bageplade beklædt med bagepapir og giv hver kugle et lille tryk, så de flader en smule ud.
  4. Bag dem i ca. 14 min ved 170 grader varmluft. 
  5. Lad dem afkøle på en bagerist. 
  6. Opbevar i lufttæt beholder.

Til slut er det blot at nyde de nybagte cookies, og gerne med en varm kop kaffe til

Find mere inspiration om hvad du kan bruge kaffegrums til her: 10 ting du kan bruge kaffegrums til.

Denne opskrift er udviklet i samarbejde med af opskriftsudvikler, foodstylist og madfotograf Maria Charlotte. Maria har en bachelor i ernæring- og sundhed, og så har hun en kærlighed for gode økologiske råvarer. Følg hende på profilen @marialottes eller finde flere lækre opskrifter på www.marialottes.dk.

Ønsker du flere søde sager til kaffen, så har hun også en hel side KUN med opskrifter på søde sager 🙈 

Udvalgte produkter

Udgivet i Skriv en kommentar

Biscotti med et skud espresso

Biscotti kager på et bord med kanel og grankogler

 

 

Biscotti med et skud espresso

Drøm dig væk til Italien med denne opskrift på sprøde små biscotti småkager med kaffe, mandler og mørk chokolade. Vi har fået denne opskrift af Michala Kramer, der er en haj i bageriet til at lave lækre opskrifter med kaffe.

  • Tid: 30 min.
  • Antal: 20-25 stk
  • Forberedelse: 10 min. Bagetid: 20 min.
  • Smager skønt
Biscotti kager på et bord med kanel og grankogler

Ingredienser

Instruktioner

  1. Opvarm ovnen til 175°C varmluft.
  2. Rør mel, rørsukker, bagepulver, vanilje og kanel sammen i en skål.
  3. Tilsæt 40 ml. espresso shot (eller anden stærk kaffe) og 2 spsk. blødt smør. Drys godt med salt og vend dejen sammen.
  4. Hak mandlerne og chokolade og kom det op i dejen.
  5. Form dejen til 2 aflange flade stykker og læg på en bageplade beklædt med bagepapir (se billeder nedenfor). Drys evt. med lidt salt på toppen. Bag dem i ovnen i ca. 20-22 min. til de er gyldne.
  6. Lad dem køle af 10-15 min og skær dem ud i aflange diagonale stykker. 
  7. Hvis du vil have dem ekstra sprøde, så kan du bage dem i ovnen 10 min længere.

Biscottis – sådan gør du ↓

Bland alle ingredienser og lav 2 aflange flade former på en bageplade beklædt med bagepapir. Bag dem nu i ovnen i ca. 20-22 min ↓

Når de er kølet lidt af, så kan de skæres i aflange stykker ↓

Opskrift på vegansk biscotti uden æg

Alle Michalas opskrifter er veganske. Når for denne opskrift gør det næsten ingen forskel, da æg sjældent er nødvendigt i kagen.  Selvfølgelig kan der også være mælkeprodukter i chokolade, så her skal man selvfølgelig gå efter en vegansk chokolade, hvis man ønsker det. Og hvis småkagerne er lavet med mælkeprodukter – så kan alt mælk altid skifte ud med mandeldrik, havredrik eller andet.

Det er bare noget særligt med hjemmelavede gaver .. Og så kan glasset jo fyldes med en blanding af biscottis, vaniljekranse, cookies, brunkager eller pebernødder.

Du kan finde alle Michalas veganske opskrifter på Micadeli her.

Udvalgte produkter

Udgivet i Skriv en kommentar

Havretærte med espressobund

Kage med tærtebund, creme og jordbær og hindbær ovenpå, der står på bord med kniv og flere bær i baggrunden

Havretærte med espressobund

Lækker sommertærte med espressobund og friske bær

Sommeren og varmen er ovre os, og vi er selv blevet fan af denne friske sommertærte. Den er helt perfekt til solrige eftermiddage på terrassen eller altanen. Bunden i tærten har et twist af espresso, der giver en lækker underspillet kaffesmag. Vi synes selv at den fungerer ret godt med den mørkristede kaffe fra Corcasan – Den kan du finde her.

Opskriften er udviklet af vores gode veninde Michala, der er en rockstjerne indenfor madlavning og som har taget udfordringen op med at integrere kaffe i hendes kager og desserter.

Ingredienser:

Bund: 
100 g. havregryn
2 spsk. rørsukker
2 spsk. mel 
1 tsk. bagepulver
2 tsk. vanilje
1 tsk. kardemomme
80g. blødt smør
30 ml. espresso-shot
Lidt salt

Creme: 
2 dl. fløde
Korn fra 1 vaniljestang
Skal fra 1/2 citron
2 spsk. flormelis 

+ Valgfrie bær 

Sådan gør du: 

  • Bland alle de tørre ingredienser sammen i en skål.
  • Tilsæt blødt smør og 30 ml. espresso shot.
  • Drys godt med salt.
  • Bland dejen sammen med hænderne og fordel dejen i en lille rund bageform (cirka 16 cm).
  • Bag nederst i ovnen på 175 grader i 17-20 minutter til bunden er gylden.
  • Lav cremen imens bagningen står på. Pisk fløden fast i en skål. Tilsæt skallen fra citron, vaniljekorn og flormelis. Smag til og tilsæt mere hvis nødvendigt.
  • Køl kagebunden lidt af før servering, og fordel cremen på toppen.
  • Pynt kagen med friske danske bær fra sæson. 

Server gerne sommertærten med ekstra friske bær – og selvfølgelig en god kop ØNSK kaffe til. 

PS – Jeg lavede opskriften vegansk. Her bruger du bare piskbart sojafløde i stedet for almindelig piskefløde. 

Du kan finde alle mine veganske opskrifter på Micadeli her.

Udvalgte produkter

Udgivet i Skriv en kommentar

Crumble opskrift med ØNSK Kaffe

Crumble opskrift med espresso micadeli ønsk kaffe

Crumble opskrift med ØNSK Kaffe

Crumble opskrift med espresso - ØNSK Kaffe

Sprød crumble med bær og espresso: 

Der er ikke meget, der får mine tænder til at løbe vand som en sprød crumble og syrlig frugtsaft, der bobler i ovnen. Duften af bær, crumble, kardemomme og så en snert af espresso, mmmh.
Her kommer min opskrift på den såkaldte ‘smuldrekage‘, den perfekte servering til sommereftermiddage, lyse og lange aftener eller bare til en god kom kaffe, når tiden nu lige er til det. Jeg har sågar spist en portion til morgenmad serveret med en god kop Lungo fra Ønsk, fordi at jeg ikke kunne holde nallerne væk. 
 
Du kan nemt blande havregryn med andre gryn eller flager, alt efter hvad du har på lager. Brug også gerne frugt og bær i sæson. Normalt er det sæson for blommer i september, men de her syrlige små blommer var klar til spisning fra min fars have allerede nu. De var meget syrlige, men stadig utrolig lækre, dog tilsatte jeg 200g frosne hindbær for at få lidt mere sødme. Afhængigt af frugten og bærrene, kan du selv tilsætte ekstra sødme til frugtfyldet
.

Opskriften

Frugtfyld: 
4 x blommer
200g bær
1 spsk. ahornsirup (eller honning)
Saft fra 1/2 citron

1 tsk. kardemomme

 
Smuldredej:
200g havregryn
50g. mel (eller mandelmel)
15 bløde dadler
100g kokosolie
1 espresso shot fra Ønsk kaffe
1 tsk. salt

 

Sådan gør du:
Varm ovnen op til 170 graders varme. Smør et ovnfast fad. 
Skyld blommerne og skær i mindre stykker. Vask bærrene eller brug frosne bær. Hæld det hele op i fadet og tilsæt sirup, citronsaft og kardemomme og rør rundt. 
Tag stenene ud af dadlerne og lav bagefter dejen. I en skål mixes havregryn, mel, bløde dadler, kokosolie og 1 stærkt espresso shot (40 ml.). Drys med salt og mix det hele med hænderne, så det hele blandes og æltes godt og grundigt. Fordel dejen over frugten i det ovnfaste fad. Bag kagen i ovnen i 30 min til dejen er gylden på toppen. Server kagen lun med skyr, sojayoghurt eller creme fraiche på toppen – sammen med en god kop kaffe. 

Opskriften er lavet af Michala og jeg står bag madbloggen Micadeli. Du kan her få inspiration til flere nemme opskrifter på vegetarmad på min madblog.

Udgivet i Skriv en kommentar

Espresso energy balls med ØNSK Kaffe 🤸

micadeli-energy-balls ønsk kaffe - opskrift kaffe kage

Espresso energy balls med ØNSK Kaffe 🤸

Espresso energy balls med ønsk kaffe

Nemme energy balls med espresso smag

Denne opskrift er en nem og sund snack – lavet med kun 4 ingredienser. Helt perfekt tilbehør til en god varm kop kaffe. Opskriften er hurtig lavet – mix blot ingredienser i en minihakker eller mindre food processer og tril dem sammen til små kugler. Du kan sagtens spise dem som de er, eller trille dem i fx lakrids, kokos, frysetørrede hindbær eller andet godt. Opskriften kan også sagtens laves uden de 25 ml. espresso, hvis den skal være mere børnevenlig. Skift her espresso’en ud med et par ekstra bløde dadler og lidt mindre havregryn. Server her den gode kop espresso ved siden af.

Opskrift: 

(giver omkring 12 styk)
18 dadler
2 spsk. Peanut butter
80g havregryn
25 ml. Espresso (brug evt Corcasan Mørkristet)

Sådan gør du:
Fjern stenene fra dadlerne og hæld dem i en mindre foodprocessor eller minihakker sammen med peanut butter og havregryn. Mix godt og grundigt sammen og smag til med evt. en lille smule salt.
Rul fyldet sammen i hænderne som små kugler. Sæt gerne på køl og de bliver mere faste i konsistensen. Spis dem som de er, eller rul dem i kokosmel, kakao eller lakrids. Kan holde sig i køleskabet i 3-4 dage. ,

 

Jeg håber, at du kan bruge opskriften. Du kan finde mange flere salte og søde opskrifter på Micadeli.

 
Udgivet i Skriv en kommentar

Opskrift: Brunchsandwich med spejlæg, svampe og avocado

Brunch sandwich - ønsk kaffe- micadeli

Opskrift: Brunchsandwich med spejlæg, svampe og avocado

Orme er måske ikke noget, du vil have ind i huset, men de er fremragende for din have. Orme elsker kaffegrums og er som et naturligt gødningsmiddel. Smid en kommentar hvis du har dine egne tricks med kaffegrums

Den perfekte opskrift til morgenmaden i weekenden eller til brunchbordet, når der kommer gæster. Du kan variere fyldet i sandwichen med, hvad du ellers har tilovers af i køkkenet. Anret også gerne retten med grillet aubergine, squash eller grillet og cremet halloumi-ost. Server retten sammen med en lækker kop premium kaffe fra Ønsk, som fuldender anretningen med sin frugtige og honningsøde smag.

 

Tilberedningstid: 15 min.

Serverer: 1 person

 

Ingredienser: 

2 skiver brød, gerne surdejsbrød

1 håndfuld svampe, hakket

1 æg

1 blommetomat

1 håndfuld rucola

1/2 avocado

1/2 lime eller citron

 

Sådan gør du: 

Hæld lidt olie på en pande og tilsæt de hakkede svampe. Steg indtil de er gyldne og tag dem herefter op i en skål og gem til anretningen. 

Skær tomaten i skiver og steg på panden i den ene side sammen med spejlægget på den anden side. 

Skyl rucola og skær avocado og lime i skiver. 

Server de stegte svampe ovenpå en skive frisk surdejsbrød, herefter spejlæg, stegte tomater, avocado og rucola. Drys med salt og peber og placer en skive brød ovenpå. Lav en god kop premium kaffe fra Ønsk og server sammen med retten. 

Du kan finde flere kødfri vegetar opskrifter på Micadeli