Udgivet i

Bryggeguide: Hario V60

blomstrende kaffe under brygning

Bryggeguide for Hario V60

Japanske Hario lever af at producere glasudstyr. Siden deres Hario V60 så dagens lys, er det blevet en yderst populær filterbrygger blandt kaffenørder. Flere mener, den har revolutioneret filterkaffen, som ellers historisk set har haft et lidt kedeligt ry. Det, der gør Hario V60 populær, er formen på tragten, som får det absolut bedste frem i kaffebønnerne. Der findes mange forskellige teknikker og opskrifter til en V60, men her følger ØNSKs Hario V60 bryggeguide.

Hario V60 er kaffebryggeren til den dedikerede kaffeentusiast, der gerne vil nørde med at få alle smagsnuancer ud af kaffen. V60’eren giver fuld kontrol over processen og mulighed for at lege med smagen ved at ændre på variablerne.

Vil du gerne blive klogere på, hvad en V60 kan og dens historie, kan du finde vores blogpost om Hario V60 her.

STEPS:

01
02
03
04
05

VEJ OG KVÆRN KAFFEN

FORBERED KANDEN OG SKYL FILTRET

LAD KAFFEN BLOMSTRE

TILFØJ VAND

SERVÉR KAFFEN

Wilfa kaffekværn kaffekværn guide til wilfra

01

VEJ OG KVÆRN KAFFEN

Vej 21 gram kaffebønner op, og kværn kaffen medium/fint. Kaffen skal være en smule finere end til filterkaffe.

02

FORBERED KANDEN OG SKYL FILTRET

Placér filteret i tragten. Når vandet koger, væd filteret med det kogende vand for at fjerne papirsmag, og lad det varme vand lune kanden. Dette sikrer en god temperatur på kaffen.

Hæld herefter vandet fra kanden og tilføj den friskkværnede kaffe i det våde filter.

Vædet kaffefilter klar til bryg
blomstrende kaffe under brygning

03

LAD KAFFEN BLOMSTRE

Dæk kaffen med 40 gram vand.

Nu skal kaffen “blomstre” i 20-30 sekunder. En vigtig del af processen, da det er her, smagen vokser og udvikler sig. 

Pro tip: rør eventuelt rundt med en ske for at sikre at al kaffen kommer i kontakt med vandet.

04

TILFØJ VAND

Hæld gradvist yderligere 320 gram vand over kaffen, så du i alt har tilsat 360 gram vand.

Forsøg at ramme de mørke områder i kaffen og undgå af ramme filteret.

Rør let rundt i filteret og lad vandet løbe igennem.

brygning af kaffe på hario v60
ØNSK Kaffe i kop

05

SERVÉR KAFFEN

Når vandet er løbet igennem, er kaffen klar.

Fjern filteret og servér kaffen. God fornøjelse!

OBS: Mangler du en god kaffe til din Hario V60, vil vi anbefale vores mellemristede kaffe fra Leonel Valladares.

Udvalgte produkter

  • Tilføj til kurv
  • Tilføj til kurv
  • Vælg muligheder
  • Vælg muligheder
Udgivet i

Iskaffe til sommervarmen

Iskaffe - et espressoskud hældes over glas med mælk og isterninger

Iskaffe-opskrift til sommervarmen

Iskaffe - et espressoskud hældes over glas med mælk og isterninger
Iskaffe opskrift - Få ting er lige så forfriskende om sommeren som en lækker iskaffe.

Nem og hurtig iskaffe

Som så mange andre har vi også en forkærlighed for en læskende iskaffe, når solen i sommerhalvåret begynder at vise sig frem, og temperaturen udenfor stiger. Og vi er næppe de eneste, for iskaffen fås i et hav af forskellige varianter, og den lader til at blive mere og mere populær for hvert år, der går.

Og det giver god mening. For de færreste af os kan jo undvære kaffens koffeinspark, selv om det er blevet sommer. Men eftermiddagens lune solskinstimer indbyder ikke ligefrem til brandvarm kaffe på terrassen. Heldigvis er det supernemt at lave sin helt egen iskaffe derhjemme, og her kommer vi med vores bud på den bedste opskrift på iskaffe.

Der findes et utal af måder, du kan lave iskaffe på. Og uanset hvordan du brygger din kaffe, er der en version, der passer til dig – så længe du har masser af isterninger 🧊🧊🧊

Ingredienser:

  • 1 dobbelt espressoshot
  • Ca. 150 ml mælk (efter ønsket styrke)
  • Isterninger
  • Evt. lidt sukker eller sirup

Fremgangsmåde

  • Fyld et glas op med isterninger og hæld mælken i.
    Sørg for, at der er plads til en dobbelt espresso på 60 ml. Du kan bruge mere eller mindre mælk, alt efter om ønsker din iskaffe stærkere eller svagere i smagen.
  • Bryg dit dobbelte espressoshot på din espresso- eller kapselmaskine. Hvis du vil have lidt ekstra sødme, tilsættes sukker eller sirup til espressokaffen nu. Kold kaffe kan få en lidt underlige bitterhed, og her kan sukker tage det værste.
  • Hæld din kaffe ned i mælken, som det ses på billedet øverst. Stik et sugerør i, og pynt eventuelt med lidt mælkeskum eller et drys af kakao.

Hjemmelavet iskaffe uden espressomaskine

Det er ikke alle, der har en espresso- eller kapselmaskine stående derhjemme. Men frygt ej, du kan sagtens brygge iskaffe alligevel. Brygger du stempelkande- eller filterkaffe, skal du bare brygge kaffen dobbelt så stærk, som du normalt ville. Hæld kaffen i et glas fyldt op med isterninger – sørg for der er nok til at køle kaffen helt ned. Hæld lidt mælk i, eller drik alternativt kaffen sort – en klar favorit her hos os.

Er man meget glad for den kolde kaffedrik og har planer om at drikke hjemmelavet iskaffe hele sommeren lang, men ikke interesseret i at bruge tusindvis af kroner på en ny espressomaskine, vil vi klart anbefale at investere i den væsentligt billigere AeroPress kaffebrygger. Med vores mørkristede Café de Alturas og en AeroPress i hånden kan du lave en fantastisk iskaffe, der smager som lige så godt som dem, du køber på din yndlings café.

Er du i tvivl om, hvordan man brygger espresso på AeroPress, findes der masser af forskellige bryggeguides på nettet

  • Tilføj til kurv
  • Tilføj til kurv
  • Vælg muligheder
  • Vælg muligheder