ØNSK kaffekapsler er bionedbrydelige. Det vil sige, de er lavet på plantebaseret materiale, som er komposterbart (det vi i Danmark kalder industriel kompostering). Kapslerne er produceret på vind-, vand- og solenergi, og de indeholder kun naturlige råmaterialer.
Desværre er det kun få kommuner, som i dag leverer bioaffald til sorteringsanlæg, der kan omdanne bioaffald til kompost. Derfor bør ØNSKs kapsler sorteres som småt brændbart, så de på denne måde kan indgå som en grøn energikilde i fjernvarmeforsyningen. Det vil sige at ØNSK bionedbrydelige kapsler tæller positivt i vores energiregnskab, i modsætning til almindelige kapsler. Læs mere om, hvordan man affaldssorterer sine kaffekapsler her.