Bæredygtighed bliver et stadig mere komplekst emne. Hos ØNSK mener vi, at bæredygtighed skal være håndgribelig og dokumenterbar for at være reel. Vores årlige bæredygtighedsrapport hjælper os med at måle og evaluere vores aftryk på kloden og de mennesker, der er involveret i vores forretning.

Vi vil blive ved med at skubbe på for en positiv forandring i kaffeindustrien, og vi vil fortsætte med at dokumentere og evaluere vores fremskridt på vejen. Det er vores klare overbevisning, at god kaffe går hånd i hånd med ansvarlig produktion og respekt for de mennesker, der er involveret i hele processen fra bønne til kop.

Nedenstående er et uddrag. Klik her for at læse vores Sustainability Report i sin fulde længde.

Hvad er der galt med kaffeindustrien?

En stor del af den kaffe, der sælges i dag, er resultatet af masseproduktion, som har betydelige miljømæssige konsekvenser, såsom skovrydning, CO2-udledning og brug af pesticider – for blot at nævne nogle få.

Et andet stort problem er værdikæden, der som regel er alt for lang. Det gør det svært at leve af at producere kaffe og får de yngre generationer til at vælge en anden levevej.

Vi har et stort ønske om at ændre kaffeindustrien til det bedre, og vi går gerne forrest. Vi har skåret de fordyrende mellemled væk og samarbejder direkte med kaffebønder, der dyrker økologisk skyggekaffe af høj kvalitet.

Læs mere om vores om vores bæredygtighedsprincipper her.

Bæredygtig kaffe_El Palto_Skovkaffe_Skyggekaffe_ØNSK
Sustainability report-farmer relationships-Peru-Kuska

Nye relationer med kaffebønder i Peru

I sommeren 2021 var vi i Peru for at opbygge nye relationer med økologiske kaffeproducenter og -kooperativer. Kaffedyrkning er generelt en mandsdomineret branche i både Nicaragua og Peru, og derfor er vi særligt begejstrede over vores nye samarbejde med 41 kvindelige kaffeproducenter fra Jumarp-kooperativet. Kaffen har vi valgt at kalde Kuska, da det betyder kvinde på Quechua, som er et af de lokale stammesprog i Peru.

Udover en pris over markedsprisen, sælges kaffen med et tillæg på 2,5 kr. pr. kilo, som går direkte til Kuska-projektet. Pengene bruges på uddannelse inden for kaffedyrkning, lederskab og markedsføring samt til investeringer, der kan løfte kvindernes indtægt.

Derudover har vi lanceret yderligere to kaffer fra Peru: Cesar Sampertegui og El Palto – kvalitetskaffer, der ligeledes opfylder vores kriterier om at være dyrket under skyggetræer og ud fra økologiske principper.

B Corp-certificering

I november 2021 blev vi B Corp-certificeret. Certificeringen foretages af nonprofitorganisationen B Lab, som ikke kun vurderer produktet, men derimod virksomhedens samlede positive aftryk på medarbejdere, leverandører, kunder, samfund og miljø.

ØNSK blev skabt med et ønske og en mission om at sætte et positivt aftryk på kaffeindustrien, og som vores firmanavn antyder, er dette ønske en meget stor en del af vores DNA. Derfor var B Corp-certificeringen en kæmpe milepæl, som vi er meget stolte af.

Det kræver en score på 80 ud af 200 at blive B Corp, og vi kom igennem vores første certificering med en score på 103,3. Til sammenligning ligger gennemsnitsscoren på omkring 50 for almindelige virksomheder, der gennemfører B Impact Assessment.

Selvom vi er B Corp-certificeret, er vi langt fra i mål. Vi vil forsætte med at hæve barren frem mod vores første recertificering, og det at være en del af B Corp-bevægelsen vil hjælpe os med at holde snuden i sporet og minde os om, at bæredygtighed indebærer meget mere end de sociale og miljømæssige aspekter af kaffeproduktion.

ØNSK - B Corp certified coffee business
Økologi andel ØNSK 2021
Læs den fulde rapport

På vej mod 100 % økologi

I 2021 tog vi en beslutning om udelukkende at købe økologisk kaffe. Det betyder, at hele vores sortiment snart vil være økologisk certificeret. Peru har et godt udvalg af økologisk specialkaffe, og vi glæder os over at kunne riste exceptionelle peruvianske kaffer uden at gå på kompromis med miljøet.

Det lyder måske simpelt, men det kan være noget af en udfordring at udvælge 100 % økologisk kaffe. De farmere, der dyrker økologisk kaffe, er nødt til at finde alternative måder at tilføre jorden tilstrækkelig næring på, fordi de ikke bruger kunstgødning. For at sikre en høj biodiversitet og en god høst af høj kvalitet er de nødt til at lave naturgødning, f.eks. ved at kompostere kaffebær og andet organisk materiale.

Selvom økologisk kaffeproduktion stiller krav til farmerne, mener vi, at det er vigtigt med økologi, fordi det sparer miljøet for pesticider og er med til at fremme en polykulturel dyrkningsform. Læs mere om fordelene ved økologisk kaffe her.

Skyggekaffe

Konventionel kaffe dyrkes desværre ikke med megen omtanke for natur og biodiversitet (øverste billede). Det vil vi gerne ændre ved at gå forrest med et godt eksempel på den forandring, vi selv ønsker at se i kaffeindustrien.

Klimaændringerne har allerede sat deres tydelige spor, og biodiversiteten lider voldsomt over hele kloden. Det er noget, der bekymrer os. Derfor køber vi udelukkende kaffe, der er dyrket skyggetræsplantager eller skov (nederste billede). Træerne øger biodiversiteten og giver plads til et rigt plante- og dyreliv.

Det muliggør en cirkulær produktion, hvor den lokale flora og fauna fungerer som naturlig gødning for kaffeplanterne. Guavatræer kan f.eks. hjælpe med at holde på fugten i jorden, samtidig med at bladene tilfører jorden kvælstof, når de falder af og opløses. Kaffeplanterne er vilde med det!

Klik her for at blive klogere på skovkaffe og de mange fordele ved skovlandbrug.

konventionel kaffe-versus-skovkaffe-skyggekaffe
Markedspris vs ØNSK pris
Åbn bæredygtighedsrapport

Transparens

Transparens har aldrig været vigtigere. Når der er mange virksomheder, der gerne vil gøre det godt, tror vi på, at ”show it – don’t tell it” er vejen frem. Kun med 100 % gennemsigtighed kan man være sikker på, at en virksomhed agerer, som den proklamerer, og vi går gerne forrest.

For os er det vigtigt, at farmerne får en ordentlig betaling, der afspejler kvaliteten og det hårde arbejde, de lægger i produktionen af økologisk specialkaffe. Derfor offentliggør vi alle de priser, vi betaler farmerne.

Ved at betale en pris, der ligger godt over markedsprisen, får farmerne en højere og mere stabil indkomst, der er uafhængig af markedsudsving.

Når vi handler kaffe, handler vi altid direkte med kaffebønder og kooperativer, og som grafen illustrerer, ligger vores tilbagebetaling til oprindelseslandet i gennemsnit 53,85 % over markedsprisen.

Se det fulde overblik i vores bæredygtighedsrapport.

Emballage

I 2021 iværksatte vi en række tiltag med det formål at gøre vores emballageløsninger grønnere. Vi begyndte f.eks. at udskifte alle vores kaffeposer, så vi i dag kun har miljøvenlige kaffeposer, der ligesom vores kaffekapsler er lavet i 100 % plantemateriale.

Som noget nyt har vi også gjort det muligt for vores privatkunder at tilvælge RE-ZIPs cirkulære emballage til deres forsendelse.

Samtidig tilbyder vi kaffe i løsvægt til dem, der kigger forbi vores butik og kontor i Lundtoftegade med deres egen beholder.

Og sidst men ikke mindst købte vi en eldrevet varevogn og påbegyndte et cirkulært emballageprojekt for vores erhvervskunder i Storkøbenhavn.

Bæredygtig kaffe-miljøvenlig kaffepose-TUV-FSC-Cradle-to-cradle
Rasmus Ditlev står i Peru foran et bjerg ved en kaffegård

What’s next?

Når vi ser tilbage på 2021, er vi stolte af, hvad vi har opnået, men vi er langt fra i mål. 2022 byder på mange nye bæredygtighedsprojekter.

Vi er f.eks. begyndt at se på, hvordan vi kan få plantet flere skyggetræer i kaffeplantagerne for på den måde at nedbringe vores CO2-aftryk, fremme biodiversiteten, øge kaffekvaliteten og give kaffebønderne en ekstra indtægt for træplantningen.

Derudover er vi begyndt at rette vores fokus mod vandforbruget på kaffegårdene. Her er vi gået sammen med Café de Alturas-kooperativet om at omlægge kaffeproduktionen på hundrede gårde, så de i stedet for vaskede kaffer kan producere såkaldte honey-kaffer uden brug af vand.