Udgivet i Skriv en kommentar

Espresso martini på kaffekapsler: “Rystende” lækker opskrift​

To espresso martini-drinks, der skåler

 

 

Espresso martini på kaffekapsler: "Rystende" lækker opskrift​

To espresso martini-drinks, der skåler
Af: Jacob Bastrup

Af: Jacob Bastrup

Espresso martini har en forrygende historie

Vil du bare have opskriften på espresso martini, så hop over afsnittet her. Men jeg vil alligevel lige bruge et øjeblik på at fortælle historien – eller myten om man vil – om kaffedrinken over dem alle. Serverer du fortællingen sammen med en velrystet og velbrygget espresso martini, er der garanti for at få point på kontoen.

Espresso martini er en elegant og cremet drink, der passer til de fleste festlige lejligheder. Drinken har samme opkvikkende effekt som vodka red bull, men er langt mere socialt acceptabel – særligt når man er rundet de 30. Det er i særdeleshed processen i cocktailshakeren, der gør drinken “rystende” lækker, da det giver en skummende effekt og lethed, der klæder kaffe virkelig godt.

Oprindeligt hed den populære kaffedrink vodka espresso, og historien går på, at opfinderen, Dick Bradsell, på en aftenvagt som bartender i London i 1983, blev mødt af en fantastisk skønhed, der satte sig i baren. En ung model, der efter en opslidende dag foran et klikkende kamera trængte til en opkvikker, der kunne, og jeg citerer: ”wake me up and fuck me up”Bradsells kombination af espresso, kaffelikør, sukker og vodka blev et hit, og i dag er både drinken og modellen efter sigende verdenskendt. Ingen kender dog hendes navn, og Bradsell har aldrig fortalt det.

Om historien holder vand eller ej, skal jeg lade være op til dig at bedømme. Men fortællingen giver en espresso martini kant og gør den cool. Noget, der er de færreste drinks forundt. Og derudover smager den bare suverænt godt!

Fortæl historien, når du i aften serverer espresso martini for vennerne. Så får du ikke bare point for en god opskrift, men også kredit for at kende drinkens unikke ophav. Og imens I nyder jeres drinks, kan I jo passende forsøge at gætte jer frem til, hvem den hemmelige model i baren var.

Espresso martini-opskrift

Husk, at godt med is er nøgleordet i enhver god espresso martini-opskrift. Kapselmaskinerne har længe overhalet espressomaskinerne i de danske hjem, så vi har valgt at lave vores opskrift på kaffekapsler. Nogen bruger både kaffe- og chokoladelikør (creme de cacao) i deres version, men vi kører i stedet dobbelt op på kaffelikør.

Sådan laver du espresso martini

Ingredienser til én drink:  

Fremgangsmåde

  1. Bryg to gode skud espresso på din nespressomaskine og hæld dem over i en shaker fyldt til randen med isterninger.
  2. Tilsæt 4 cl af den bedste vodka du har i huset.
  3. Tilsæt 2 cl kaffelikør – Kahlua er et populært valg, og noget der er tilgængeligt for de fleste. Men der findes mange forskellige og lækre slags.
  4. Har du en sød tand kan det være en god ide at hælde et lille skvæt sirup eller måske lidt sukker i shakeren.
  5. Låg på og ryst så shakeren, til du har ondt i armene og din espresso martini danner skum på toppen.
  6. Server drinken i et martiniglas på høj stilk og pynt evt. toppen med nogle hele kaffebønner. 
Du kan pynte din espresso martini med kaffebønner på toppen

Udvalgte produkter

  • Vælg muligheder
  • Vælg muligheder
  • Tilføj til kurv
Udgivet i Skriv en kommentar

Kafferistning: Fra kerner til kaffebønner

kafferistning på loring risteovn i København

 

 

Kafferistning: Fra kerner til kaffebønner

kafferistning på loring risteovn i København
Af: Jacob Bastrup

Af: Jacob Bastrup

En fascinerende forvandling

Kafferistning er en fascinerende proces. Ristning af kaffe kan forvandle en simpel grøn kerne til en kompleks og aromatisk kaffebønne. Der sker UTROLIG MEGET med kaffen under ristningen, og der skal UTROLIG LIDT til at forpurre processen.

Herunder gennemgår vi kafferistningens vigtigste faser, og du lærer at kende forskel på lys-, mellem- og mørkristet kaffe. Det hjælper dig med at forstå, hvad de forskellige risteprofiler gør ved kaffens smag.

Generelt om kafferistning: Et spørgsmål om tid

De fleste risterier har deres egen fremgangsmåde og filosofi, når det kommer til kafferistning. Alt efter hvem man er, kan ristning af kaffe have forskellige hensigter. Nogle risterier rister kaffe, fordi de vil fremhæve bestemte kvaliteter i kaffebønnen. For andre handler ristningen omvendt om at skjule uønskede bismage.

Når man definerer kaffebønnens risteprofil, sker det typisk ud fra farven på kaffe – altså om den er lys, mellem eller mørk i farven. Men man må ikke overse tid, der er en mindst lige så vigtig smagsfaktor. Tager vi to helt ens grønne kaffebønner og rister dem begge samme temperatur og lysristede farve, men gør det i forskelligt tempi, vil smagen på de to kaffebønner adskille sig markant.

Man kan riste kaffe på alt fra 90 sekunder til 20 minutter. De store kaffefirmaer bruger industriovne, der rister kaffebønnerne på få minutter, mens andre bruger ovnen hjemme i privaten, hvor ristningen tager længere tid.

Selvom det kan være svært at sige noget generelt om ristetid, er der nogenlunde konsensus om, at kaffebønnerne mister mere og mere af sin syre, jo længere de ristes. En længere ristning vil dog omvendt frembringe mere bitterhed i kaffen, især hvis den ristes mørk. Og i modsætning til syre og bitterhed vil kaffens sødme stige og falde som en klokkekurve gennem risteprocessen. Derfor kan det være en yderst svær balancegang og lidt af en præcisionsarbejde at ramme en balanceret smagsprofil.

De bedste ristere er dog blevet så dygtige til at manipulere med ristningen, at de kan få en kaffe til at indeholde både masser af syre og sødme på samme tid.

Kafferistning handler om at forvandle grønne kaffebønner til den ønskede risteprofil

Kafferistningens nøglefaser: Kend dem på knækket

Der er flere nøglefaser under kafferistning. Hvor hurtigt kaffebønnerne gennemgår disse faser er afgørende for bønnernes riste- og smagsprofil. De fleste risterier har helt styr på parametre som tid og temperatur, som vi gennemgik tidligere, så de kan gentage ristningen med samme resultat gang på gang.

Vi gennemgår kort faserne, som kaffebønner gennemgår under ristning, og hvordan de påvirker det endelige resultat.

Fordampning: For det blotte øje er den tydeligste forandring, kaffebønner gennemgår under ristning, skiftet fra grøn til brun farve. Men kaffebønnerne bliver ikke brune, før al vand er fordampet. Grønne kaffebønner er i forvejen tørret, men indeholder i rå form omtrent 10 % vand. En stor del af den indledende ristning består derfor af fordampning.

”Yellowing”: Så snart vandet er væk, begynder den første bruning. Fagfolk kalder fasen ”yellowing”, efter bønnernes indledende gullige kulør. Snart vil bønnerne begynde at udvide sig, og en tynd, beskyttende hinde skaller af og suges ud af risteovnen.

Hvis ikke kaffebønnerne tørres rigtigt i de indledende faser, bliver bønnerne ikke ristet jævnt. En eventuel fejl vil ikke kunne korrigeres, så det er vigtigt at komme godt fra start.

”Det første knæk”: En kemisk proces er så småt begyndt inde i kaffebønnen, hvor gas nu ophobes og får bønnen til at udvide sig. Når trykket bliver for stort, popper bønnerne og fordobler i størrelse på et øjeblik. Man kalder dette for ”det første knæk”. Det er nu og her, at kaffesmagen begynder at udvikle sig i bønnerne.

”Risteprofil”: Det er efter første knæk, farven på kaffebønnerne bestemmes. Lysristet kaffe ristet til en temperatur på omkring 200°C, mellemristet kaffe til ca. 215°C og mørkristet kaffe til omtrent 225°C.

Fra nu af vil syren i kaffebønnen mindskes i takt med ristetiden, og kaffens bitterhed vil omvendt blive mere fremtrædende.

”Det andet knæk”: Fortsættes ristningen, når kaffebønnerne til et punkt, hvor de knækker for anden gang. Her vil olierne trækkes ud og vise sig på bønnernes overflade. Herfra vil kaffen begynde at forkulle og dens egen unikke smag forsvinde.

Har man kaffebønner af ringere kvalitet, ristes de typisk til andet knæk, hvor bismage skjules og overdøves af en mere generisk ristesmag. En del kaffedrikkere kan lide en ekstra mørkristet kaffe, men den vil altså typisk bestå af kaffe af ringere kvalitet.

Forskellen i risteprofiler

Lysristet kaffe: Hos ØNSK rister vi vores lysristede kaffe til en temperatur på mellem 200-210°C. Det giver bønnerne en let, lysebrun farve. Ved at riste lyst bevarer vi mest mulig af kaffens naturlige aromaer og smag. I særdeles vil man smage en masse syre og frugtig sødme. Kaffen får samtidig en lettere krop, og lysristede kaffer fylder typisk ikke så meget i munden.

Prøv eksempelvis vores lysristede kaffe fra Silvio Sanchez, der netop rummer masser af delikat syre og sødme.

Mellemristet kaffe: Vores mellemristede kaffe når en temperatur på mellem 210-220°C, men typisk i den lave ende af den skala. Her får kaffebønnerne en virkelig flot brun farve og mere fylde end de lysere ristede bønner. Mellemristet kaffe er en klassiker i filterkaffen, fordi det typisk er en meget afbalanceret kaffe, der rummer det bedste fra begge verdener.

Santos Isabel er et godt eksempel på en knaldgod mellemristet kaffe, der kan det hele.

Mørkristet kaffe: Vi rister vores mørkristede kaffe til 220-225°C, til kaffebønnerne får en dyb mørkebrun farve. Farven passer godt sammen med den bittersøde eftersmag, der er tittet frem i kaffen. Mørkristet kaffe bliver typisk brugt til at brygge espresso, men det er op til den enkelte, hvad man foretrækker.

Med mørkristet kaffe får man typisk en masse krop, og hvis kaffen er god kvalitet og ristet rigtigt, kan man også fornemme en fyldig sødme.

Et godt eksempel på en mørkristet kaffe med krop og fyldig sødme fra nødder og mørk chokolade er vores kaffebønner fra Corcasan.

Udgivet i Skriv en kommentar

Kaffetid: 11 svar på spørgsmål om kaffe

ØNSK svarer på 11 spørgsmål om kaffe

 

 

Kaffetid: 11 svar på spørgsmål om kaffe

ØNSK svarer på 11 spørgsmål om kaffe
Af: Jacob Bastrup

Af: Jacob Bastrup

Spørgsmål om kaffe

Kaffe er en fast del af de flestes hverdag. For nogle af os fylder kaffe en hel del, og for andre fylder den lidt mindre. Derfor er det også ganske naturligt, at der findes tonsvis af spørgsmål derude, som kaffedrikkere rundt om søger afklaring på. I den anledning er vi gået online og har fundet frem til de 11 mest stillede spørgsmål om kaffe. Og så har vi forsøgt at besvare dem, så godt vi kunne.

Det er der kommet et lidt anderledes blogindlæg ud af. Men måske kan du bruge det og går en lille smule klogere herfra. Ellers kan du grine af os andre og vores uvidenhed. Svarene har vi skåret ind til benet, så de er straight to the point og fri for en hel masse udenomsnak.

1: Hvor meget koffein er der i en kop kaffe?

Hvis vi tager udgangspunkt i en kopstørrelse på 125 ml, vil der være ca. 85 mg koffein i en kop filterkaffe.

2: Hvordan laver man kaffe?

Der findes mange måder at brygge kaffe på. De fleste danskere foretrækker filterkaffe, og hvis du er en af dem, så kommer her vores anbefalinger til dosering af kaffe:

7 gram kaffe per kop. Det svarer til to teskeer med top på.

3: Hvor kommer kaffe fra?

Kaffe stammer fra Etiopien. Så meget ligger fast.

Det er dog forbundet med usikkerhed, hvordan man opdagede kaffens effekt. Men der eksisterer en udbredt historie om en gedehyrde ved navn Kaldi, der levede i det 9. århundrede. Kaldi bed mærke i, at hans geder ikke kunne sove, når de havde spist bær fra en specifik busk.

Kaldis opdagelse fandt siden vej til en lokal munk, der lavede en drik ud af bærrene.

…Og munken faldt aldrig i søvn under en gudstjeneste igen 😉

4: Kan kaffe blive for gammelt?

Både ja og nej. Da kaffebønner tørres og ristes er det ikke et letfordærveligt produkt. Som så mange andre fødevarer mærkes kaffe med en holdbarhedsdato. Men opbevares kaffen et mørkt, tørt og køligt sted, kan det holde sig længe over sidste salgsdato.

Faktisk har Fødevarestyrelsen lempet reglerne, så man må sælge kaffe, der har overskredet sin holdbarhedsdato.

Hos ØNSK vil vi dog slå et slag for, at man ikke køber mere kaffe, end man kan drikke gennem en måned. For selvom bønnerne ikke bliver belagt med mug, fordi de står i skabet et par måneder, vil aroma og smag løbende fordufte. Køb derfor friskristet kaffe i mindre mængder, så du altid får det bedste ud af kaffen. Og så er du også fri for madspild. Win win.

5: Hvor meget kaffe må man drikke?

Nu begynder vi at komme en lille smule på udebane, så vi har opsøgt sundhedsmyndighederne for svar.

Kaffe indeholder koffein, der virker stimulerende på hjernen. Derfor vil et højt indtag af kaffe over tid formentlig være skadeligt, selvom det endnu ikke er videnskabeligt påvist. Omvendt har koffein også en række positive effekter på krop og sind, der gør, at et moderat kaffeindtag sagtens kan være en del af en sund og afbalanceret kost.

Sundhedsvæsenet anbefaler et dagligt maksindtag hos voksne på 400 mg koffein, hvilket svarer til lidt over 4 kopper kaffe. Er der tale om børn, er der en tommelfingerregel, der hedder 2,5 mg koffein per kilo.

6: Må man drikke kaffe, når man er gravid?

Som gravid må man maks. drikke 3 kopper kaffe om dagen. Sundhedsvæsenet anbefaler at begrænse koffeinindtaget til højest 300 mg per dag under graviditet. Anbefalingerne sker på baggrund af en mistanke om, at et stort koffeinindtag øger risikoen for spontan abort og for tidlig fødsel.

7: Hvor mange ml er en kop kaffe?

En kop filterkaffe svarer til 125 ml.

8: Hvad er kaffe?

En møghamrende lækker og uundværlig drik!

Ej, der findes faktisk en del fejlantagelser omkring kaffe. Den typiske værende, at kaffe kommer fra en bønne. I virkeligheden kommer kaffe fra et bær, som vokser på kaffebuske. Indeni bærret gemmer sig to kerner – eller kaffebønner – som i traditionel kaffeproduktion udtrækkes, vaskes, tørres og ristes.

Der findes flere arter inden for kaffe og et utal af kaffesorter. Kaffe af høj kvalitet stammer typisk fra arten Arabica, der er kendt for at have den fineste smag.

Derfor består kaffe fra ØNSK selvfølgelig også udelukkende af Arabica-bønner.

9: Hvem drikker mest kaffe i verden?

Finland er suveræne verdensmestre i at drikke kaffe. Den gennemsnitlige finne drikker hele 12 kg ristet kaffe om året. Danmark indtager en solid 3. plads med et gennemsnitligt indtag på 8,6 kilo per dansker. Vi bliver slået på målstregen af østrigerne, der drikker 9 kilo kaffe i gennemsnit per år.

En undersøgelse i Politiken viser, at 52 procent af danskerne foretrækker filterkaffe, 15 procent foretrækker stempelkaffe, 12 procent vil helst have deres kaffe fra espressomaskiner, 11 procent fra kapsler og 8 procent foretrækker pulverkaffe.

10: Hvordan laver man koffeinfri kaffe?

Der findes forskellige metoder til at producere koffeinfri kaffe. Oprindelige har man fjernet koffein fra de grønne kaffebønner gennem brug af kemiske opløsningsmidler.

I dag, i vores del af verden, fjernes koffeinen via en CO2-proces kaldet superkritisk væskeekstraktion. Kort fortalt tvinges kondenseret CO2 ind i kaffen under tryk, hvilket trækker koffeinen ud af kaffebønnerne og over i en flydende gas.

Men husk nu på, at der findes en tid og et sted til koffeinfri kaffe: ALDRIG. NOGENSINDE. NOGEN STEDER!

11: Er kaffe godt for vægttab

En række studier bekræfter, at indtagelse af koffein i forbindelse med træning øger fedtforbrændingen. Derfor kan det være effektfuldt at drikke en kop kaffe 30 minutter før en omgang styrketræning eller en løbetur.

Men kaffe alene gavner ikke dit vægttab. Et vægttab kræver, at du indtager færre kalorier, end du forbrænder.

Udvalgte produkter

Udgivet i Skriv en kommentar

Stempelkande bryggeguide: Sådan laver du stempelkaffe

Tryk stemplet ned og nyd kaffen

 

 

Stempelkande bryggeguide: Sådan laver du stempelkaffe

Af: Jacob Bastrup

Af: Jacob Bastrup

Opskrift på stempelkaffe

Stempelkande er en klassisk måde at brygge kaffe på. Selvom det efterhånden er en gammel traver, er det stadig en virkelig populær kaffebrygger på kontoret, på caféen og derhjemme. Stempelkaffe er en let tilgængelig kop kaffe, da de fleste stempelkander er relativt billige. Samtidig er det en tilgivende kaffebrygger, der er nem at lave god kaffe på.

Stempelkaffe henvender sig til alle. Som sagt er det nemt at brygge en simpel og velsmagende kop kaffe på en stempelkande, men det er også supernemt at skrue op for nørderiet og eksperimentere på stempelkanden. Mere om det senere.

Først viser vi dig lige, hvordan du hurtigt og nemt brygger stempelkaffe. Vi viser dig den rigtige dosering af kaffe, hvor længe den skal trække, og hvordan du sikrer det bedste resultat.

Sådan brygger du med en stempelkande

hæld kværnet kaffe på stempelkanden

Dosering til stempelkaffe

Der skal bruges cirka 54 gram kaffe i stempelkanden. Det er ikke så vigtigt, om kaffen er mørk-, mellem- eller lysristet. Det, der er vigtigt, er kværningsgraden på kaffen.

Har du en kaffekværn derhjemme, skal du sætte den på en af de groveste indstillinger. Har du ikke en kaffekværn, vil din kaffepusher helt sikkert formale kaffebønnerne for dig.

OBS: Når du køber din kaffe hos os, kan du bestille den formalet til stempelkande.

stempelkaffe skal have lov at blomstre

Dæk kaffen i kanden med vand

Det er vigtigt ikke at hælde al vandet i kanden med det samme. Når vandet er kogt, må det gerne stå et øjeblik og køle, indtil det rammer 92-93 grader.

Samtidig skal det første hæld af vand ikke mere end dække kaffen i stempelkanden. Herefter skal bryggen have lov til at blomstre og afgasse i 20-30 sekunder.

Fyld stempelkanden op og rør rundt

Fyld stempelkanden med vand og rør rundt i den et par gange.

Sæt herefter låget løst på kanden og lad kaffen trække i fire minutter.

Tryk stemplet ned og nyd kaffen

Tryk stemplet ned og nyd din stempelkaffe

Når kaffen har trykket trykker du stemplet roligt i bund. Sørg for at drikke kaffen hurtigt efter brygning, da den bliver bitter af at stå i kanden.

Gode råd til kaffenørderi på stempelkande

Som lovet tidligere får du her et par gode råd, der kan tage din stempelkaffe til det næste niveau.

  • Det er vigtigt at kværne kaffen groft til stempelkande, da fin kaffe kan trænge op igennem filteret og give en grumset kaffe.

  • Tilpas kaffens rist til den ønskede smag. Du kan bruge alle ristegrader på en stempelkande. Mørkristet kaffe giver en intens og kraftig kop kaffe. Den lysristede kaffe er mere mild, men det er samtidig lettere at få flere smagsnuancer frem.

  • Det er vigtigt, at vandet er omkring 92-93 grader, så man ikke “brænder kaffen af”, og får den til at smage bittert.

  • Husk altid at lade kaffen blomstre og afgasse. Som vist på billede to, skal kaffen have lov at trække i ca. 30 sekunder med bare en smule vand på sig, før resten af vandet bliver hældt på. Dette giver kaffen tid til at udvikle sig og fremmer en bedre smag.

Udvalgte produkter

  • Tilføj til kurv
  • Tilføj til kurv
  • Tilføj til kurv
  • Tilføj til kurv
Udgivet i Skriv en kommentar

Specialkaffe: Er du hoppet med på bølgen?

ØNSK Kaffe smager og cupper specialkaffe

 

 

Specialkaffe: Er du hoppet med på bølgen?

Af: Jacob Bastrup

Af: Jacob Bastrup

En ny kaffebølge

En ny bølge af kaffe skyller ind over os i form af specialkaffe. ’Third-wave coffee’, eller kaffens tredje bølge, kaldes den. Nu skal der specialkaffe i koppen, og kaffedrikkere verden over er mere end villige til at betale en flot pris for høj kvalitet og kaffe, der er produceret på gode værdier. Men hvad handler specialkaffe og third-wave coffee egentlig om?

Third-wave coffee

”Smag er subjektivt, men det bør kvalitet ikke være”.

Så kort kan ‘third-wave coffee’ forklares, ifølge Trish Rothgeb. Amerikaneren var den første, der inddelte og navngav bevægelserne inden for kaffe, som vi over tid har gennemgået. Lige nu befinder vi os i den tredje bevægelse, den tredje bølge. Navnet er inspireret af feminismens bølger, der er skyllet ind over samfundet med jævne mellemrum.

Trish Rothgeb er kaffeekspert, uddannet Q-grader fra Coffee Quality Institute og ekspert i at vurdere, om kaffebønner udmærker sig i en sådan grad, at de kan få den eftertragtede titel som specialkaffe.

Ifølge hende kan vores historiske tilgang til kaffe inddeles i tre kaffebølger:

Første bølge (1800-tallet)

Kaffe bliver en handelsvare og forbruget vokser eksponentielt. Folk begynder at se kaffens potentiale og køber det regelmæssigt.

Bølgen handler om, at kaffe bliver en basisvare på linje med mælk og sukker. Noget, de fleste husholdninger har i skabet og et produkt, som har et specifikt formål: at få folk op og ud af sengen om morgenen med et gedigent koffeinspark.

Kaffe var ikke et produkt, hvor forbrugerne efterspurgte hverken god smag eller kvalitet. Det handlede udelukkende om bekvemmelighed og lav pris. Derfor var formalet kaffe i vakuumpakket pose et hit hos kaffedrikkerne.

Anden bølge (1970erne)

Starbucks forvandler kaffekulturen. Kaffe bliver en ting, som man i højere grad mødes til og samler sig om, og kaffebaren bliver et mødested og en kæmpeting.

Bølgen handler i høj grad om espressokaffe og de kaffevarianter, man kan lave med udgangspunkt i et espressoskud. Bølgen betyder også, at forbrugerne begynder at stille krav og have forventninger til kvaliteten af kaffe og kaffebaren.

Tredje bølge (2000erne)

I tredje bølge forvandler kaffedrikkeren sig til en kaffeconnaisseur. Kaffe bliver et produkt, der skal nydes på linje med vin. Man begynder at interessere sig for, hvor kaffen kommer fra, hvordan den produceres og brygges.

Samtidig kommer der fokus på kaffens værdikæde. De mellemmænd, der hidtil har tjent styrtende på at holde prisen på grønne bønner nede, bliver nu forbigået af risterierne, der hellere vil handle direkte med kaffebønderne. Derved får risterierne mere kontrol over kvalitet, og man bliver samtidig med eksperimenterende i kaffeproduktionen. Det betyder en lysere ristning på kaffebønnerne, der får flere smagsnuancer frem i koppen.

Der kommer en helt ny bevidsthed omkring kaffe, og man forstår nu, at en nicaraguansk kaffe smager anderledes end kaffe fra Kenya. Single estate og single origin kaffe bliver populært, ligesom det som tidligere bliver populært at lave pour-over kaffe på bryggere som Chemex og Kalita Wave

Det er vigtigt at huske på, at både første og anden bølge fortsat eksisterer. Du kan stadig finde vakuumpakket og formalet kaffe nede i supermarkedet, og for mange mennesker er en caffe latte fra Starbucks stadig et af dagens højdepunkter. Det er bestemt heller ikke alle risterier eller producenter, der interesserer sig for, hvor deres kaffe kommer fra, eller hvordan den bliver produceret.

ØNSK Kaffe smager og cupper specialkaffe

Hvad er specialkaffe?

Det er ikke alle, der bruger begrebet third-wave coffee. I kaffebranchen bruges udtrykket specialkaffe hyppigere, men de to betegnelser dækker over nogenlunde det samme.

For at en kaffe kan kalde sig specialkaffe, skal den score over 80 point på SCA-skalaen. Bag forkortelsen SCA gemmer sig Speciality Coffee Association, der er en global kaffeorganisation, som med egne ord kæmper for at gøre specialkaffe til en ”blomstrende, retfærdig og bæredygtig aktivitet for hele værdikæden”.

SCA-skalaen er en måde at kvalitetsbestemme kaffebønner på. Gennem prøvesmagninger – såkaldt kaffecupping – tildeles bønnerne en score på op til 100 point. Det er en måde at sikre, at kaffen lever op til en standard, hvor den kan betegnes som specialkaffe.

Specialkaffe står i kontrast til kommerciel kaffe – den kaffe, du finder nede i supermarkedet. Men det er bestemt ikke al kaffe, der bedømmes. Faktisk er det de færreste kaffebønner, der gennemgår den officielle Q-grading, da det er dyrt.

Third wave coffee handler i høj grad om kaffebønderne og deres vilkår

Er der en fjerde bølge på vej?

Trish Rothgeb, der er moderen til begrebet third-wave coffee, mener, hun kan se konturerne til en fjerde bevægelse inden for kaffe. Den kommer i endnu højere grad til at handle om de mennesker, der er involveret i kaffens værdikæde.

Hvor tredje bølge handler om at betale ordentlig pris til kaffebønder og opløfte baristaer til anerkendte håndværkere, vil fjerde bølge sætte fokus på ligestilling mellem køn og minoriteter i kaffebranchen.

Hos ØNSK arbejder vi selv sammen med kaffekooperativet Corcasan, der arbejder med en målsætning om flere kvindelige gårdejere og ansatte. Så vi føler, vi allerede mærker krusningerne til kaffens fjerde bølge.

Udgivet i Skriv en kommentar

Latte art for begyndere: Lær at lave et hjerte i kaffen

Sådan laver du et hjerte i latte art

 

 

Latte art for begyndere: Lær at lave et hjerte i kaffen

Af: Jacob Bastrup

Af: Jacob Bastrup

En nem latte art-klassiker

Latte art er prikken over i’et på en god kop kaffe. Selvom det udelukkende er for syns skyld, smager en cappuccino bare lidt bedre, når der flyder en flot figur i latte art ovenpå.

Men det er ikke altid lige let. Inden for kaffekunst er hjerteformen en klassiker, og det er nok også den nemmeste at lave. Vi vover i hvert fald pelsen og påstår, at alle med det rette udstyr kan lære at lave hjertet i mælkeskum. Og her lærer vi dig at lave klassikeren på rekordtid.

(Hjerte)fejl i mælkeskum

En stor del af at lave god latte art er at have den rigtige mælkeskum. Til et hjerte skal skummet været tykt og glat, og det er derfor vigtigt, du steamer mælkeskummet helt rigtigt.

De fleste latte art-designs starter med et indledende hæld, hvor man ikke forsøger at tegne i mælkeskummet endnu. Men mange begår allerede deres første fejl her, da de enten hælder mælken for tæt eller for langt fra koppen.

Når en kunstner maler et billede, bruger han et lærred til at male på. At hælde mælken forkert i koppen fra start svarer til at ødelægge dit lærred, før du overhovedet er gået i gang med at lave din kaffekunst.

Hvilken kaffe til latte art?

Netop på grund af det lidt tykkere mælkeskum, der skal til for at lave hjertet, passer denne figur rigtig godt i en cappuccinoMen du kan lave latte art i alle slags mælkekaffer (caffe latte, flat white osv.), så længe udgangspunktet er en god og velbrygget espresso.

Der findes mange forskellige typer kaffe, og det er særligt let at forveksle de mange typer kaffe med mælk, hvis man ikke kender forskel. Ønsker du derfor at kunne adskille dine kaffer, når du skal vise din latte art frem for venner og gæster, kan det være en idé at få en lille guide i køkkenet. Det kan eksempelvis være en kaffeplakat, som også pynter fint i hjemmet.

Latte art opstår i samspil med cremaen fra espressoskuddet. Det gyldenbrune skum fra kaffen skaber en perfekt og smuk kontrast til den hvide mælk.

Læs med her, for at forstå espressokaffe og crema.

Hvilken mælk til latte art?

Latte art kan laves med al slags mælk – selv havremælk og deslige. Der findes også mælk kaldet ’latte art-mælk’, der er skabt til at gøre arbejdet nemmere. Disse mælketyper har et lidt højere og mere konstant indhold af protein, der gør det nemmere at stabilisere skummet. De er typisk også dyrere, og så længe du bruger frisk mælk, er det ikke nødvendigt at bruge penge på den slags.

Mange tror fejlagtigt, at fedtprocenten har betydning for kvaliteten af mælkeskum. Sådan forholder det sig dog ikke. Mælkens indhold af fedt har betydning for konsistensen og smagen på mælkeskummet, men en lettere mælk kan skumme mindst lige så godt, hvis ikke bedre, end en fed mælk.

Sådan laver du et hjerte i latte art

For at lave hjertet i mælkeskum skal koppen først fyldes halvt op med mælk

Hæld mælkeskum i koppen

Start med at hælde mælkeskum i koppen. Hæld, så du rammer lige i midten fra en afstand på ca. 5-10 centimeter.

Dette gør du for at løfte cremaen og strække “lærredet”, du skal til at lave hjertet på.

Latte arten begynder at tage form i koppen

Sænk kanden og hold tempo

Når koppen er halvfuld sænkes kanden til kaffens overflade. Fortsæt med at hælde i midten af koppen, så hjertet får den rigtige placering.

Du skal aldrig stoppe helt med at hælde, og manøvren skal således foregå i én glidende bevægelse. Hold et godt tempo, så mælkeskummet spreder sig i koppen.

Nu bør hjertet begynde at tage form.

Det kræver teknik at lave et hjerte i latte art

Løft kanden og træk en streg

Når der ikke er plads til mere mælkeskum i koppen, løfter du kanden igen.

Der skal fortsat hældes skum i, men skru ned for tempoet og træk en fin streg gennem kop og latte art. Dette giver hjertet en lille hale og sikrer den rigtige form.

Sådan laver du et hjerte i latte art

Voila! Et hjerte i latte art

Nu har du lært, hvordan man laver et hjerte i mælkeskum.

Næste gang kæresten skal overraskes med morgenmad på sengen, kan du servere kaffen med prikken over i’et. 

Udvalg af kaffer til cappuccino og caffe latte

Udgivet i Skriv en kommentar

Single origin kaffe: Alt, du behøver at vide

Kaffebær ligger til tørre på senge og bliver over tid til single origin kaffe, vi sælger her hos ØNSK kaffe

 

 

Single origin kaffe: Alt, du behøver at vide

Kaffebær ligger til tørre på senge og bliver over tid til single origin kaffe, vi sælger her hos ØNSK kaffe
Af: Jacob Bastrup

Af: Jacob Bastrup

Vi elsker single origin

Hvad er single origin kaffe, og hvorfor skal du vælge dét fremfor en kaffepose med en sammensat blanding af kaffebønner fra rundt om i verden?

Det giver ØNSK dig svar på her. Og vi må hellere bekende kulør fra start: VI ELSKER SINGLE ORIGIN KAFFE. Det giver nemlig en unik mulighed for at opleve smagen af et specifikt kaffeland.

Hvorfor er single origin kaffe populært?

I takt med specialkaffens voksende popularitet er flere og flere begyndt at interessere sig for, hvor kaffen, de drikker, kommer fra.

Lidt ligesom med god vin er der gået i sport i at kende og opleve smagsprofilen fra forskellige regioner, og de allerbedste kan placere kaffebønnernes oprindelse ud fra enkelte smagsnoter.

Dette er kun muligt med single origin kaffe, da mere traditionelle kaffeblends – typisk sammensat af kaffebønner fra flere steder i verden – giver et samsurium af smage, der gør det svært at nyde og identificere specifikke smagsnoter.

Alle kan sætte pris på kvalitetskaffe

Du behøver ikke være verdensmester i kaffesmagning for at værdsætte kvaliteterne i single origin kaffe. Faktisk skylder alle os kaffedrikkere en stor tak til single origin. Den voksende forbrugerinteresse i kaffens oprindelse, og hvordan den dyrkes, har været enormt positivt fra kaffeindustrien.

Det har nemlig resulteret i, at kaffeproducenter rundt om i verden har fået mod på at eksperimentere mere i dyrkelsen og produktionen af kaffebønner, hvilket har betydet et løft i kaffens generelle kvalitet.

Hvad er single origin kaffe? (Begrebsafklaring)

  • Single origin: Single origin er kaffe, der er dyrket i samme region eller område.

    Flere og flere er begyndt at interessere sig for, hvor deres kaffe kommer fra, og hvordan den dyrkes. Det betyder, at single origin kaffe bliver mere og mere populært.

  • Coffee blend (kaffeblanding): Coffee blends er, som navnet antyder, en blanding af forskellige kaffebønner. Sammensætningen sker typisk på risteriet, hvor man prøver at skabe en helt særlig smagsprofil.

    For at reducere prisen tilsætter nogle kaffeproducenter kaffe af ringere kvalitet til deres blends, da de kan skjule smagen blandt andre og bedre kaffer.

  • Single estate / single farm: Single estate er kaffe fra samme farm eller kooperativ.

    Da kaffefarme producerer deres kaffe forskelligt, vil der være mulighed for at opleve helt unikke smage i single estate kaffe. Det kræver dog, at kvaliteten på bønnerne er i orden.

Brug den rette kaffebrygger til at fremhæve den gode smag

Udover at løfte efterspørgslen på kvalitetskaffe har single origin også haft betydning for måden, man brygger kaffe på.

Vil man have det bedste frem i en single origin kaffe, er det nødvendigt at bruge kaffeudstyr, der formår at fremhæve smagsnoterne i kaffebønnerne. Til det er kaffebryggere som Hario V60, Kalita Wave og Aeropress ideelle muligheder.

  • Læs mere
  • Tilføj til kurv
  • Tilføj til kurv
  • Tilføj til kurv

Single origin kaffer smager ikke ens

Det forholder sig ikke sådan, at al kaffe fra samme land smager ens.

Der eksisterer en vid variation af kaffesorter, og kaffebønder og kaffekooperativer har forskellige teknikker og metoder til at dyrke, høste og tørre kaffe. Samtidig rister kafferisterierne kaffebønnerne på hver deres vis. Alt dette er med til at skabe en mangfoldighed af smagsprofiler, der gør kaffer fra samme land til vidt forskellige smagsoplevelser.

Derfor skal single origin kaffe i højere grad forstås som unikke kvaliteter, der kendetegner kaffer fra et specifikt land eller region.

Oplev single origin og single estate kaffe hos ØNSK

Andreas smager single origin kaffer i Nicaragua
ØNSK på besøg i Nicaragua for at smage single estate og single origin kaffe fra vores kaffebønder.

ØNSK er et single origin kaffemærke i den forstand, at vi udelukkende sælger kaffe fra Nicaragua. Vores kaffer er single estate- og single farm-kaffer, der kommer fra vores dygtige kaffebønder og kooperativer.

Nicaragua som kaffeland er kendetegnet ved mange, men små kaffefarme. Et højt antal nicaraguanske bønder dyrker økologisk kaffe, og det er de enormt dygtige til.

Kaffe fra Nicaragua indeholder en bred række smagsnoter. Smagene varierer fra sødmefuld karamel, chokolade og nødder over i afbalanceret syre fra citrusfrugter og til raffinerede florale noter.

Har du lyst til at opleve det bedste, Nicaragua har at byde på, vil vi anbefale at prøve vores kaffe smagspakke. Den indeholder alle vores kaffer til en favorabel pris.

Du vil bl.a. opleve kaffe fra Santos Isabel, der indeholder et delikat mix af hele Nicaraguas smagspalet. Du kommer også til at prøve mere smagsspecifikke kaffe, som kaffe fra kooperativet Corcasan, der er kendetegnet ved fylde og sødme fra chokolade og nødder. Eller Silvio Sanchez’ lysristede, syrlige, lette og frugtige kaffe.

Udvalg af single origin kaffer